Kan jeg arbejde i Spanien?

De kloge siger, at vi mangler arbejdskraft. Det er da rart at vide. Men det er altså også lidt frustrerende. Især for os, der har søgt arbejde i lang tid, og ikke har fået et endnu. Måske er vores kvalifikationer de forkerte. De er ikke efterspurgt på arbejdsmarkedet. Du kender det måske fra dig selv. Som uddannet MA i historie og retorik har du ikke særligt mange muligheder for at få et job. Du kunne måske blive omskolet lidt – så dine kvalifikationer kunne blive drejet i den rigtige retning.

Træt af skolebænken

Din konsulent er begyndt at tale om det allerede. Men du er træt af at sidde på skolebænken. Der skal ske noget nyt i dit liv. Du skal videre. I gang med at bygge - se mere dit liv og din karriere op. Så efter 7 skuffende måneder med afslag efter afslag har du valgt at gøre noget helt andet. Du vil tage til udlandet for at arbejde. Ligegyldigt om det skal være som fabriksarbejder på en spansk marmeladefabrik, hvor appelsinerne bliver mishandlet – eller om det skal være som medhjælp på en taverna på en græsk ø. Du vil væk fra dansk bureaukrati og danske regler for, hvor mange ansøgninger der skal laves hver uge. Du vil ud og opleve noget. Du har modet og kræfterne.

Nu behøver du altså ikke at tage så drastiske beslutninger lige med det samme, vel? Altså marmeladefremstilling er jo ikke lige dit speciale – og jeg tvivler på, hvor mange olieindfedtede tallerkener du kan nå at vaske til den meget lave timeløn, du kan få på en græsk taverna.

Arbejde i dansk firma i Malaga

Jeg har også et forslag, som du måske slet ikke har overvejet. Måske er du slet ikke opmærksom på muligheden. Men det er faktisk sådan, at du ret nemt kan få et job i Spanien som medarbejder i et bureau, der varetager kundeservice for forskellige danske virksomheder. Det er et job, som kræver to – måske tre ting:

1: Du skal være udadvendt og positiv – sådan som karakter. Du må også gerne være eftertænksom.

2: Du skal beherske det danske sprog – både på skrift og talt.

3: Du skal være parat til at prøve at leve under andre forhold end dem, du kender herfra. Dvs. at du fx skal være parat til, at en stor del af din fritid bruges sammen med nye venner og ude i naturen. Du skal være indstillet på at deltage i det sociale liv – som i høj grad foregår alle mulige andre steder, end på de sociale medier.

Et godt socialt liv

Hvis du kan overbevise mig om, at du er positiv, kan dansk og gerne vil deltage i et live socialt liv, så er jeg sikker på, at et job i Spanien venter på dig. Som medarbejder i et kundeservicebureau vil du få en mulighed for at bruge nogle af dine kvalifikationer. Den vigtigste: Dansk sprog. Dernæst retorik. På en positiv måde. Du vil på den anden side også få mange nye kvalifikationer, som kan hjælpe dig videre, hvis du på et tidspunkt beslutter, at du vil tilbage til det danske arbejdsmarked.