Rejs med fødderne

Det kan være stressende at rejse. Alt det, der går forud, inden du sidder i flyet, er nok noget af det mest stressende. Når du så endelig sidder i flyet, er det med at være behageligt klædet på fra top til tå, så du kan nyde turen og slappe af. Der er tit fodkoldt på et fly, og jeg har tit et par uldne sokker med. På det seneste har jeg faktisk medbragt mine hjemmesko i Shepherd lammeskind. De holder mig dejligt varme, og så er der såler under, så jeg kan gå rundt med dem.

Hvad kan du ellers gøre?

Hvordan kan du ellers gøre dig det behageligt ombord på et fly? Du vil jo gerne have det behageligt men samtidig se lidt smart ud. Du skal tænke i lag. Så er det let at tage et lag af, hvis det bliver for varmt. Jeg har tit også et bomuldstørklæde med. Det er behageligt at have om halsen eller om skuldrene. Du kan også bruge sjaler, cardigans, sweatshirts, veste og lette jakker som en del af dine lag.

En sammenfoldelig dunjakke er faktisk en god pude, hvis du ikke har brug for at have den på. Det at tage flere lag på har også en anden fordel. Jo mere du har på, jo mindre skal du bruge plads på i din bagage.

En lang flyvning

Skal du på en lang flyvning, kan det være en god ide at tage kompressionsstrømper på. De gør, at dine fødder ikke hæver så meget under flyvningen.

Tag en jakke på med masser af lommer – gerne med lynlås. Her kan du også have en masse af dine ting, så de ikke tager plads i bagagen.

Er du til forkælelse sådan i al almindelighed, kan du tjekke denne: https://www.shepherdshop.dk/

Har du andre gode råd til, hvordan du klæder dig på til rejsen?