Døm ikke

Jeg ville ønske, at folk ikke var så hurtige til at dømme andre mennesker. Især når de ikke kender alle omstændighederne omkring det menneske, de dømmer. Desværre er det bare en tendens, vi har i os. Vi er lidt for hurtige til at konkludere ud fra rygter, vi hører. Tag nu det her eksempel som, jeg læste om i den lokale avis.

Kvinde med succes

Det handler om en kvinde, ca. 50, som har stor succes som kunstmaler. Hendes malerier har været på alle de dyre gallerier. Naturligvis er byen, som hun bor i stolt af, at et af bysbørnene har international succes.

Men der er også mange onde tunger i byen, som taler meget grimt om hende. De siger, at hun har bestukket gallerierne, de siger, at hun har brugt sin mands forbindelser til at møve sig ind på forreste række. De ved slet ikke, at hun har været skilt i de sidste 15 år efter at have fundet mod til at forlade ægteskabet, der var fyldt med mishandling og misbrug. De ved slet ikke, at hun har boet på et lille, bitte værelse i næsten 15 år og slet ikke i den luksus, som de tror hun, bor i nu. Hun bor i et lille hus. Beskedent. Med en lille stue, hvor hun bruger sin tid på at male og arrangere de næste udstillinger.
Hun maler meget abstrakt. Jeg har hørt mange mennesker sige, at de ikke forstår hendes billeder. Det kan også være meget svært.

Livet før skilsmissen

De skildrer nemlig ofte hendes liv fra tiden før skilsmissen. De skildrer psykisk sygdom og psykisk vold. Det er voldsomme malerier. Det er meget æstetisk smukke malerier. Men ved man ikke, hvad hun har været igennem, så er det svært at se, hvad hun i virkeligheden fortæller med dem. Inden hun blev skilt fra sin mand, var hun udsat for psykisk vold. Det var ikke nemt for hende at bryde ud af den.

Hjælp fra krisecenter

Men hun fik hjælp af en veninde, som kendte til et kvindekrisecenter på Sjælland. Det center havde specialiseret sig i at hjælpe kvinder, der havde været udsat for psykisk vold. På det tidspunkt var det endnu ikke anerkendt, at vold også kan udøves psykisk. Hun boede på centeret i, næsten 6 måneder inden hun fik et lille sted at bo. Hun fik hjælp til at komme sig over de psykiske problemer, hun havde udviklet. Hun fik også hjælp og vejledning til at videreuddanne sig.

Vejen frem

Hun kom på kunstakademiet. Og her fandt hun et miljø, som virkeligt hjalp hende til at blomstre op. Hun blev inviteret til at lave nogle udstillinger i London, og derefter er det gået godt for hende. I dag har hun haft stor succes. Hun er ikke længere bange for at møde omverdenen, og kan til tider være lidt provokerende i sine udtalelser. Måske er det grunden til, at folk dømmer hende? Jeg ved bare, at hun giver kvindekrisecenteret nogle af de penge, hun tjener for hvert billede, hun sælger på en af udstillingerne. Hun er dog ikke meget for at vise sig i byen, fordi hun føler, at mange ser på hende med dømmende og misundelige øjne.